Streetfood i Thailand

9. november 2016

En fantastisk ting ved at spise i Thailand er ”Street Food”; mad man køber i en bod på gaden. Det er meget billigt, let tilgængeligt, og der et stort udvalg af lækre måltider og snacks at vælge imellem. Da jeg først ankom til Thailand, var jeg meget betænkningsfuld over at spise gademad. Jeg var bange for, at det var uhygiejnisk og ville gøre mig syg. Jeg kom dog hurtigt til at tænke tanken; hvad kan være bedre, end selv at se maden blive lavet, frisk foran dine egne øjne?

Der er et par enkelte retningslinjer, i forhold til at spise mad købt på gaden eller marked. Først og fremmest skal du undgå ethvert sted, hvor det ser ud til, at maden har stået fremme i længere tid. Fluer og andre insekter har sandsynligvis sat sig på maden på et tidspunkt, og dette kan gøre dig meget syg. Derudover skal du kigge efter, hvordan ingredienserne opbevares. Hvis de opbevares i det åbne, gælder samme princip som før. Til sidst så kig efter, hvor de lokale spiser, da de sandsynligvis vælger de bedste steder.

gademad-thailand

Mange byer har aften markeder, hvor du kan købe fremragende og billig mad til middagsmaden. Nogle gadesælgere har et par plastik borde og stole sat op nær deres bod, så du kan sidde og nyde maden, i stedet for kun at købe det til at tage med. At spise under åben himmel og observere verden omkring sig, er en dejlig følelse.

Gademad er også en god mulighed til frokost eller som snack, da mange gadesælgere sætter deres boder op langs gaderne, på forskellige tidspunkter i løbet af dagen.

Der er forskellige nudel og risretter at vælge mellem, samt et udvalg af supper, som kan ses simre i store suppegryder. I bund og grund kan du, et eller andet sted på gaden, finde næsten alle de retter, som du kan bestille på en restaurant.

Indimellem kan du endda se nogen med en transportabel pizza ovn. Jeg bliver altid glad når jeg ser disse, da især ost er meget sjælden i Thailand, medmindre du køber det i dyre blokke i supermarkederne.

Forskellige typer grillet kød, fisk og skaldyr kan ofte ses, som regel på pinde. Vi omtaler disse ting som ”kød på en pind”. Friturestegte kød produkter er også tilgængelige, og nær kysten vil du kunne finde et endnu større udvalg af fisk og skaldyrs produkter. Denne type mad spises ofte alene som en snack, eller sammen med ris, som del af et hovedmåltid.

For at få lidt ekstra protein, vil mange bestille deres mad med et spejlæg på toppen. En omelet med ris er også en populær ret med æg.

thailand-gademad-salgsvogn

En af mine favorit gade snacks er saltet majs/majskolber. Sælgerne af disse formår, at tilberede majsen til perfektion. Det er så lækkert.
Klistrede ris (sticky rice) bliver pakket ind i banan blade, og er en almindelig snack, som også smager rigtig godt. De kan også fås med mango, hvilket også er meget populært.

Friske salater tilberedes og serveres i en pose, ligesom du ofte kan finde friturestegte grøntsager i boderne. Mange gadesælgere sidder i vejkanten og forbereder en krydret papajasalat, bedre kendt som ”somtam”. Den kan laves til vegetarer eller med forskellige typer fisk/skaldyr, som regel gerne med rejer. En anden meget almindelig type gademad er den berømte ”Pad Thai” nudel ret. Ellers er forårsruller ofte tilgængelige, enten med kødfyld eller vegetarfyld. Disse kan købes enten friturestegte eller ustegte.

Som søde godbidder, kan man finde brød der er belagt med sukker, eller kondenseret mælk. ”Pathongko” er søde doughnuts, lavet efter kinesisk stil. ”Khanom Krok” er en klæbrig kokos snack, som dog ofte indeholde finthakket forårsløg, hvilket jeg finder en smule mærkeligt. På den anden side har vi ”Roti”, som jeg synes er lækker, specielt banan Roti. Du kan også finde folk, der sælger søde crepes lignende produkter eller pandekager.

Du må ikke blive foruroliget, hvis du ser, hvad der ligner insekter, være til salg. Friturestegte insekter er en meget populær snack her! Du kan finde friturestegte kakerlakker, skorpioner, biller, orm, larver og meget mere. Mens det frastøder mig fuldstændigt, så er min kæreste stor fan. Han siger det smager som kylling… Mit spørgsmål er så, hvorfor spiser han så ikke bare kylling?

Med så mange fantastiske typer Thai mad, der kan købes og nydes på gaden, så vær ikke bange – Spring ud i det. Hvis du ser noget du tror du kan lide, så prøv det. Du vil sandsynligvis elske det. Hvis du ikke kan lide det, så er der masser af andet at prøve. Gademad er en stor del af hele den Thailandske spise skik, og den Thailandske ferie oplevelse, så sørg for at få prøvet så mange ting som muligt i dette fantastiske land.

Skrevet af Sarah-Jane Williams