Om Thailand

9. november 2016

Thailand ligger i Sydøst-asien. Landet er et populært rejsemål og er bl.a. kendt for dets spirituelle templer, skønne strande, fantastiske øer og skyhøje bjerge.
Befolkningen i Thailand er meget venlige af natur og det er nok også derfor, at mange har døbt det “smilenes land”.

Størstedelen af befolkningen er buddhister og det spirituelle spiller generelt en stor rolle i hverdagen.
Landet er et monarki med en demokratisk valgt regering. Der er især meget stor respekt for kongen.

Den thailandske madlavning er typisk krydret og stærk og indeholder f.eks. hvidløg, chili og fiskesauce.

Det er rimelig let at komme rundt i Thailand, da der mange lufthavne, jernbaner, veje og færger, som regelmæssigt kan sejle dig mellem de forskellige øer.
I de fleste populære turist-destinationer snakkes der bl.a. engelsk, men du kan også sagtens støde på nogle der snakker mange andre sprog.
Går man udenfor byområderne, er det dog helt anderledes, og her vil man som turist have svært ved at begå sig sprogmæssigt, hvis ikke man på forhånd har lært et minimum af Thai. Her kan en tolk i mange tilfælde være en stor hjælp.

En af de mest populære rejsesteder i Thailand er hovedstaden Bangkok. I Bangkok finder du bl.a. gamle templer, moderne shoppingcentre, en masse festområder og meget andet. For at bruge en gammel kliche kan man sige at det virkelig er en by som aldrig sover. Den offentlig transport er god og nem at bruge, og det er ikke svært at finde steder at sove, spise og drikke.

Facts om Thailand

Nedenfor har vi samlet en række facts om Thailand, som vi mener kunne være relevant for dig at vide.

Vidste du for eksempel…

… at landet indtil 1939 officielt kaldtes “Siam”. Derefter ændrede man navnet til Thailand, som stadig bruges idag.

… at man i Thailand omtaler landet som “de fries land”, da det er det eneste land i Sydøstasien, som ikke har været koloniseret af europæere.

… at Bangkok er hovedstaden i Thailand. Der boede i 2010 cirka 8.280.925 personer i byen, hvilket også gør den til den største by i Thailand målt på indbyggertal.

… at Thailands samlede areal er 513.120 kvadratkilometer, hvilket svarer til størrelsen på Spanien.

… at der i Thailand bor 66.720.153 personer, hvilket gør landet til verdens 20. største målt på indbyggertal.

… at Thailands konge er det statsoverhoved i verden, som har siddet længest tid på tronen. I maj 2013 havde han siddet der i hele 63 år!

… at det fulde og originale navn på hovedstaden Bangkok er det længste sted-navn i verden. På Thai er det fulde navn for Bangkok:

“Krung Thep Mahanakhon Amon Rattanakosin Mahinthara Ayuthaya Mahadilok Phop Noppharat Ratchathani Burirom Udomratchaniwet Mahasathan Amon Piman Awatan Sathit Sakkathattiya Witsanukam Prasit”

hvilket på dansk betyder:

“englenes by, den store by, hjem for smaragd-buddhaen, Guden Indra’s uindtagelige by (undtaget Ayutthaya), verdens store hovedstad begavet med 9 dyrebare ædelsten, den glade by, med det enorme kongelige palads, som minder om den himmelske bolig, hvor den reinkarnerede gud regerer, en by skænket af Indra, og bygget af Vishnukarn.”

… at betegnelsen “siamesiske tvillinger” stammer fra de kendte tvillinger Chang og Eng Bunker, som netop var født i Thailand.

… at den amerikanske golfspiller Tiger Woods, er halvt Thai. Hans far er amerikaner og hans mor er fra Thailand.

… at det thailandske ord for en udlænding og en guavafrugt er the samme. “farrang” kan betyde begge dele.