Mad og drinks i Thailand

9. november 2016

Frugt

Det varme, solrige og tropiske klima, gør Thailand til det perfekte sted at dyrke mange lækre frugter. Nogle frugter herfra findes ikke udenfor Asien.

I Thailand er det almindeligt, at frugt nydes som en snack eller efter et måltid.

Bananer og ananas findes over hele landet, og bananblomster bruges af og til i måltider, mens bladene bruges til at pakke snacks ind i.

På trods af den stærke, og ofte ubehagelige lugt, kan mange thailændere godt lide Durian. Som en ubehandlet diamant, er Durian ganske hård i udseende med sine pigge, der dækker dens ydre skal. I samme familie er en Jackfrugt også pigget i udseende, men den er meget større end Durian. Dens frugtkød er saftige og smagsrig.

Papaja er meget billig at købe i Thailand, og bliver spist som en snack når den er moden, eller brugt til at lave papajasalat inden den er helt moden.

De store citrusfrugter pomelo, giver en udfordring idet de skal skrælles, men den lækre smag, gør det hele besværet værd. Vi har også custard æbler, som ser ganske mærkelige ud. For at spise et custard æble, skal du få delt æblet og bruge en ske til at få indholdet ud. Rosenæblet findes også, og er sprød og en smule sød.

Litchi og longans frugterne ser ens ud i udseende, da de begge ligner et stor bær, mens en rambutan er stærkt rød udenpå med grønne tråde, hvilket giver den et alien-look. Får du en Sapodilla, har du en frugt, der ligner et brunt æg inden den er skrællet.

Den grønne guava, mandarin og mango frugten, bliver alle dyrket i dele af Thailand. Kokosnødder er også almindelige, og thailændere spiser gerne kødet og enten drikker mælken, eller bruger den i madlavning.

Nogle frugter kan blive serveret med en pose blandede chilifrugter og sukker. Det lyder måske mærkeligt, men det er faktisk en ganske lækker type dyppelse til frugten.

Grøntsager

Der bruges mange typer grøntsager i det thailandske køkken. Her kan man nævne løg, gulerødder, kål, agurk, aubergine, bønnespire, lange bønner, majskolber, champignoner, søde kartofler og spinat. Stegt Morning Glory-blomst med chili er en meget populær ret i Thailand. Derudover er basilikum en vigtig del af mange retter.

Generelt vil der i thai-mad ofte være mindre grøntsager end kød, medmindre du specifikt bestiller en grøntsags ret.

Drinks

Grundet de høje temperaturer, drikker thailændere rigtig meget vand. Is-the og is-kaffe er også populært, og bliver gerne serveret søde og med lidt mælk.

Det brede udvalg af frugter betyder, at frugtshakes og smoothies er tilgængeligt i et stort udvalg.

Der er forskellige varianter af energidrikke. Red Bull bliver solgt i små glasflasker, og er uden brus, i modsætning til dåserne med kulsyreholdige drikke, der findes i mange europæiske lande.

Af drikkevarer med alkohol er øl meget populært. Thailandske ølmærker er blandt andet Chang, Leo og Singha. Thai whisky drikkes også meget og er meget billigt. Her kan følgende mærke nævnes: Hong Thong, Sang Som, Mekong og Blend 285. Risvin drikkes også ved lejligheder.

Desserter

Desserter spises ikke i så stort omfang, selvom der er mange søde sager at prøve. Det bedste sted at finde disse ting er nok på et marked, da mange restauranter ikke engang serverer desserter.

Mango med klistrede ris (sticky rice) er en populær sød ret, hvilket gele med knust is og sukkerdrys også er. Kokos er en almindelig ingrediens i søde retter og desserter.

Du kan finde mange forskellige smage på is, og du bør smage den lidt mærkelige, men lækre friturestegte is.

Roti og pandekager bliver ofte solgt i vejkanten og er rigtig, rigtig gode.